Flirt med livet

De fleste mennesker ser det at flirte, som noget vi enten gør, når vi er single og gerne vil i kontakt med en af det andet køn ELLER når vi er i et forhold og…… alligevel gerne vil i kontakt med én af det andet køn. Nogle ser flirt som en måde, at få bekræftelse på og andre ser det som en styrke hos mennesker der har masser af selvtillid..

I dette indlæg har jeg lyst til at se bort fra den gængse måde at opfatte det at flirte på.

Men først lidt personlig historie. Jeg har altid være mega-dårlig til at flirte. Faktisk så dårlig, at jeg nærmest aldrig har gjort det. Mødte jeg en mands blik i supermarkedet eller på gå-gaden slog jeg med det samme blikket ned. Tænk hvis han troede noget eller hvis jeg blev afvist i min kontakt. Faktisk, så gemte jeg mig selv så meget væk, at jeg sjældent gik i kropsnært tøj og…. Ja her kommer en hemmelighed: hvis jeg ville ud at løbe en tur (her har man jo gerne stramtsiddende tøj på) så satte jeg plaser på mine brystvorter og løb i øvrigt helst ad de små stier eller i skoven. Jeg kunne simpelthen ikke lide, hvis en fyr dyttede efter mig eller sendte mig lange blikke.

Der var ingen tvivl om, at selvværdsarbejdet måtte i gang… eller nej, vent nu lidt. Det var faktisk slet ikke det, det handlede om. Det handlede om noget helt andet. Kan du gætte det?

Det handlede om SKAM!

Jeg er kvinde. Jeg er smuk og jeg har været heldig med min krop, syntes jeg. Og alligevel, så kunne jeg ikke lide, når nogen kiggede efter mig. Jeg følte mig både sårbar, nøgen og….skamfuld.

Tænk sig. At der skulle gå 39 år før jeg lærte at klæde mig smukt som den smukke, sexede, elskelige, frie, vilde, bløde og sårbare kvinde jeg også er. For det er nemlig lige den cocktail jeg ikke var hjemme i.

Jeg måtte gerne være: smuk, dygtig, sårbar, blød, god og hjælpsom.. og pæn.

Men jeg måtte ikke være: sexet, frimodig, elske mig selv, vild, billig, udfordrende……. Listen er lang.

I dag ved jeg, at sex og flirt på ingen måde behøver at hænge sammen.

Flirt behøver ikke engang at inkludere et andet menneske.

Man kan flirte med livet i sig selv. Elske, udfordre, grine, være nysgerrig, undersøge.

Jeg kan nu gå en tur i skoven helt alene (eller i gågaden for den sags skyld) og bare gå og mærke solen skinne i mit ansigt, knibe øjnene sammen og smile op mod himlen og trækronernes toppe.

Jeg kan gå i gågaden, glad og smilende og med rank ryg – og smile til alle, kvinder som mænd, børn og gamle og det har INTET med andre end jeg selv at gøre. Men det har ALT med livsglæde, følelsen af duelighed, livsmod, nysgerrighed og det at elske livet med alt hvad det indeholder at gøre.

Det er følelsen af at være hjemme i mig selv. Lige præcis som den, jeg er. Det er SÅ fantastisk. Og jeg får lyst til at flirte med hele verden.

Og skammen? Den er der stadig. Og det skal den også være som en helt naturlig grundfølelse. Men den styrer ikke længere og andre kan heller ikke længere få den frem i mig. Jeg ved nu, at skulle et andet menneske få den idé at skamme mig, så handler det jo slet ikke om mig. Det er blot en projektion. Fra et menneske der……skammer sig.

Så åhhh Gud! Giv din skam tilbage til dem, der først lærte dig at bære den. Den tilhørte aldrig dig. Og sig goddag til et meget smukkere liv fyldt med nysgerrighed og flirt!

Med kærlig hilsen
Louise